Vejle

Vejle Kommune støtter bokseklub i at give børn og unge sunde interesser

Hos os føler børnene, at de passer ind, og træningen bliver et pauserum for dem, lyder det fra Lars Kristensen. Arkivfoto: Lars Saugbjerg
Bokseklubben Wedala har skabt et helt særligt frirum for udsatte børn og unge, og det arbejde bliver fremover støttet af Get2sport under Vejle Kommune.

Vejle: Hos BK Wedala i Vejle arbejder man målrettet med at give børn og unge med sociale udfordringer nogle sunde interesser.

Klubben vil nemlig gerne tage et socialt ansvar.

- Vi har en gruppe børn og unge, der ikke føler, at de passer ind på skolebænken eller i andre former for sportsgrene. Hos os føler de, at de passer ind, og træningen bliver et pauserum for dem. Om de så når ind i bokseringen på et tidspunkt, er ikke så vigtigt for os. Det vigtige er, at de lærer disciplinen og kontrollen omkring dem selv, som de kan tage med videre i livet, siger bestyrelsesmedlem Lars Kristensen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Roser indsatsen

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen, glæder sig over, at Vejle Kommune fremover støtter BK Wedalas arbejde med at give børnene og de unge nogle sunde interesser og gode rollemodeller at se op til.

- BK Wedala yder en helt suverænt indsats over for en stor gruppe børn og unge. Det arbejde skal vi understøtte, så klubben fortsat er rustet til at tackle de udfordringer, der følger med opgaven, siger Dan Arnløv Jørgensen.

Med samarbejdsaftalen skal Vejle Kommune blandt andet hjælpe til at understøtte og videreudvikle klubbens træneruddannelse og ledelse sammen med BK Wedalas bestyrelse, så klubben kan sikre et højt niveau og fokusere sit sociale arbejde.

Ved de seneste danmarksmesterskaber i boksning blev BK Wedala kåret som Danmarks bedste bokseklub. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Morten og Lui gør natten sikker

Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Annonce