Hedensted

GDPR spænder ben for lokalhistorie: Arkiv turde ikke skrive om foreninger

Aale Lokalhistoriske Forening nyder stor opbakning og har sædvanligvis mellem 80 og 100 fremmødte til foreningens generalforsamling. Arkivfoto
Aale Lokalhistoriske Forening ville have udgivet årsskrift om foreningslivet, men turde ikke på grund af uklare regler om persondata. I stedet blev skriftet om Gudenåen.

Aale: At lave lokalhistorisk arbejde er blevet en kende mere udfordrende, efter de såkaldte GDPR-regler om håndtering af persondata sidste år blev indført. Det fortæller Inga Hougaard fra Aale Lokalhistoriske forening.

Foreningen har siden 1996 hvert år udgivet et årsskrift på omkring 100 sider om forskellige lokalhistoriske emner lige fra beskrivelser af samtlige ejendomme i sognet til fortælling om Brugsen eller skolerne i Aale.

Årsskriftet for 2019 skulle have omhandlet landsbyens foreninger, men på grund af reglerne om persondata måtte Inga Hougaard sadle om efter et par måneders arbejde.

- Jeg var gået i gang med at finde materiale på de utroligt mange foreninger, vi har og har haft i byen, da det gik op for mig, at vi f.eks. ikke kunne skrive om, hvem der sidder i bestyrelsen for de forskellige foreninger i nyere tid uden at få tilladelse til det. Det ville blive alt for besværligt, og derfor fandt vi et andet emne, lyder det fra Inga Hougaard.

Hæftet omhandler nu i stedet den knap så personfølsomme Gudenå, men selvom det er blevet godt modtaget, er Inga Hougaard stadig ærgerlig over, at GDPR-reglerne sådan besværliggør formidlingen af den lokale historie.

- Jeg synes, det hurtigt bliver uaktuelt, hvis vi ikke kan skrive om tingene helt op til nutiden. Der er kommet mange tilflyttere til Aale de seneste 20 år og der skal også være noget genkendeligt for dem, for at lokalhistorien bliver relevant, lyder det fra Inga Hougaard, der selv er barnefødt i Aale.

Annonce
En lokalhistorisk beskrivelse af f.eks. Aale Gymnastik- og Ungdomsforening må vente, til der er mere klarhed over, hvad man må og ikke må skrive af personfølsomme oplysninger. Arkivfoto: Aale Lokalhistoriske Forening

Flere love

Interesseorganisationen SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver) er ligesom Inga Hougaard usikker på, præcis hvordan GDPR-loven, der blev indført i maj 2018, skal forstås i forhold til lokalarkivernes håndtering af persondata.

For et år siden lagde organisationen en syv sider lang foreløbig vejledning ud til de omkring 500 lokalarkiver, der er medlem af SLA om, hvilke overvejelser de bør gøre sig ang. ophavsret og persondata. Vejledningen omhandler især billeder, at man f.eks. skal være påpasselig med portrætfotos, herunder klassefotos og i særlig grad konfirmandfotos, da de rummer en indirekte oplysning om en persons religiøse forhold.

I følge arkivloven må særligt personfølsomt materiale først stilles til rådighed 75 år efter, at det er skabt, mens GDPR-reglerne omkring håndtering af personfølsomme oplysninger siger, at beskyttelsen gælder 10 år efter, personen er død. Da tolkningen af loven indtil videre er temmelig uklar i forhold til GDPR, er anbefalingen fra SLA, at arkiverne bruger den sunde fornuft.

- Det er svært at vurdere, hvor meget vi må skrive og ikke skrive, og det er praktisk umuligt f.eks. at undersøge, om alle personer på et foto er døde for mere end 10 år siden. Ifølge SLA kan vi få en bøde, der er en promille af omsætningen, hvis vi pryder med GDPR-reglerne. Det er ikke mange penge i vores tilfælde, men som formand tænker jeg, at vi ikke skal risikere at få en sag på halsen, så derfor går vi med livrem og seler indtil videre, lyder det fra Inga Hougaard.

Stor interesse

Hun har været spændt på, om det måske knapt så vedkommende årsskrift om Gudenåen ville blive en lige så stor sællert som de tidligere års årskrifter, men bekymringen er nu, en måneds tid efter udgivelsen, gjort til skamme.

- Der er enormt meget fokus på Gudenåen lige nu med udspringets optagelse i naturkanonen, nye stier i Uldum Kær og podcast om åen, så jeg tror vi har været heldige med vores timing. Skriftet har måske også en noget bredere appel, da vi bevæger os en del udenfor sognet, lyder det fra Inga Hougaard.

Hun er allerede gået i gang med næste års årsskrift, der kommer til at handle om lokale huse og veje, der ikke er mere.

- Der har åbenbart været mange huse i Aale, der er revet ned. Så dem forsøger vi at finde materiale om nu. Det burde ikke give så mange problemer med GDPR, for vi må heldigvis godt skrive om folk, der er døde for 50-60 år siden, konstaterer Inga Hougaard.

Årets lokalhistoriske årsskrift i Aale er kommet til at handle om Gudenåen, her set ved Bjørnegrunden i Aale, selvom det egentlig skulle have handlet om foreningslivet. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vejlenserne siger farvel til Albert: Tak for de unikke billeder. Dig glemmer vi aldrig

Annonce